Den længere historie bag

"GLÆDEN VED AT GIVE EN GAVE..."

 

       

 

Tilbage /Forside

GLÆDEN VED AT GIVE EN GAVE... er et socialt-kunst-værk

Et kunst projekt bestående af 2 dele, en del i Danmark og en del i Indien…

 

Den første del af værket, som er for mig den vigtigste, henvender sig til os her hjemme -og sætter fokus på udbyttet ved at være noget for hinanden.                

Om den glæde der kan fylde en selv, når man giver eller gør noget for andre, ikke mindst en hvor det ikke er forventet.                                   

Ja det kan være en tjeneste - en hilsen - eller en lille ting, som man giver.       

 

Den anden del som er i Indien, omfatter flere forskellige elementer som ex perlekæderne.

Perlekæderne er fra et møde med en pige på et marked i Delhi, Indien – for nogle år siden - hun gik med perlekæder hængende både over skuldrene og over armen – hun har nok på den måde båret på et par hundrede stykker…     Jeg kunne ikke stå for hende. Hendes engelsk var selvfølgelig ret begrænset, men vi kom alligevel i snak – og hun fortalte at hendes mor og familie lavede perlekæderne og så solgte hun dem. De sidste tre gange jeg har været i Delhi, har jeg prøvet at finde hende - og det er lykkedes og jeg købt af hendes perlekæder. Der er noget fantastisk ved at mødes med denne samme pige på det marked i Delhi - år efter år.

 

 

Forbindelsen til Indien går tilbage til 2011, hvor jeg deltog i et kunstsymposium. Her besøgte jeg også en fattig landsbyskole, beliggende i delstaten Uttarakhand - omkring 200 km fra Delhi - 6-8 timers kørsel.  På det tidspunkt var det en lerklinet skolebygning opdelt i 3 rum – hvor næsten alle de 150 børn kunne sidde på jordgulve indenfor. Dog var det sådan, at hvis alle kom var nogle af dem nødt til at side i døråbningen uden skygge for solen…  Undervisningen foregik på en tavle, der bestod af en sortmalet murstensvæg. Men ungerne lyste af en salighed over at gå i skole…  Organisationen jeg var inviteret af, Tellusart.org var indstillet på at hjælpe skolen til at få nogle bedre fysiske muligheder.

I dag er skolens navn Tellus Art Academy – hvilket eleverne er vældig stolte af, en ny skolebygning er under opbygning - på nuværende tidspunkt er der 6 klasserum og to toiletter – adskilt for drenge og piger. Der er en god legeplads/skolegård - stadig 150 elever fra 3 til 11 år, med en lærerstab, som er blevet større – men stadig uden en egentlig læreruddannelse.

Jeg har i flere kunst projekter, med primær fokus i Danmark – haft et direkte samarbejde med denne skole.

Det første var et ”kvinde kunst projekt” med titlen ”100 kvinder giver mønter”, det kan der læses mere om på min hjemmeside  www.toft-billedkunst.dk   Her deltog 100 kvinder – i en periode på et år, lagde de deres småmønter i en pose -syet af stof fra denne landsby – disse penge gik ubeskåret til, at jég købte ting, der kunne give disse børn bedre mulighed i skole regi.  Det blev i første omgang til køb -af skolemøbler, 600 bøger på engelsk og hindi, til et skolebibliotek samt et rensningsanlæg for drikkevand på skolen.  Året efter kunne vi, også for de penge - bygge et langt gyngestativ med 12 gynger.

I perlekædeprojektet ”Glæden ved at give” retter den indiske del sig mod undervisnings uddannelsen af lærerne ansat på Tellus Art Academy, her vil de 25 kr. per perlekæde gå ubeskåret til denne videreuddannelse. I november 2015 gennemførte jeg en to dags kunstworkshop på en stor skole, der ligger i nærheden af landsbyskolen. Jeg havde hørt lidt om denne skole og vidste, at de var meget bevidste om udviklingen af moderne undervisnings metoder, mit mål er i samarbejde med organisationen Tellusart, at vi også kan få etableret en fremtidig udveksling af lærere mellem den mindre landsbyskole og den større skole.

 I interesseområdet - hvad det gir til en selv, når man gør noget for en anden -  er der flere værker på vej, et af disse er – ”At give i grupper”.    Jeg husker fra min farmor - at hun deltog i sociale sammenhænge – hvad vi i dag kalder netværksgrupper hvor de lagde lidt penge i underkoppen. Dette førte til at de sammen i gruppen, kunne give noget til glæde for andre  - og på den måde havde de en dimension mere at være sammen om. Jeg ser lige nu, at den Indiske del vil rette sig mod uniformer – bedre skoletasker – og på sigt støtte mulighed for at starte et køkken op så eleverne vil kunne få et måltid mad i skoletiden.

Der er mange opgaver, der kan løftes i Indien  –  men for mig er det meget væsentligt, også at have et fokus rettet imod vores egen gøren…

 Med venlig hilsen   Pernille Toft Lund         

                   

Tilbage