Den længere historie bag

"GLÆDEN VED AT GIVE EN GAVE..."

 

       

Tilbage /Forside

"GLÆDEN VED AT GIVE EN GAVE..."  -er et socialt-kunst projekt

 kunst projekt er bestående af 2 dele, en del i Danmark og en del i Indien…

Den ene del af dette værk, retter sig primært mod os herhjemme, "i den rige del af verden"
- den vil udfordre og opfordre...
det handler om, hvad det gør ved en selv når man gør noget for andre.
 

 

 

Den anden del som er i Indien, omfatter flere forskellige elementer som ex perlekæderne.

Perlekæderne er fra et møde med en pige på et marked i Delhi, Indien
– første gang jeg mødte hende var i 2013 - hun gik med massere af perlekæder hængende over skuldrene og over armen – hun har nok  båret på et par hundrede stykker…    og jeg kunne ikke stå for hende.
Hendes engelsk var selvfølgelig ret begrænset, men vi kom alligevel i snak – og hun fortalte at hendes mor og familie lavede perlekæderne og så solgte hun dem.

          

Hver gang jeg har været i Delhi, har jeg prøvet at finde hende... - Det er lykkedes og jeg ha købt hendes perlekæder.
Der er noget fantastisk ved at mødes med denne samme pige på det marked i Delhi - år efter år.
I foråret 2019 fortalte hun at hendes mor syntes hun snart skulle giftes... Det er spændende hvor længe vi kan blive ved at mødes.

           

 

Forbindelsen til Indien går tilbage til 2011, hvor jeg deltog i et kunstsymposium. Her mødte jeg en fattig landsbyskole, beliggende i delstaten Uttarakhand - omkring 200 km fra Delhi - 6-8 timers kørsel.  Skolen var en lerklinet skolebygning opdelt i 3 rum – hvor næsten alle de 150 børn kunne sidde indenfor på jordgulve, dog -var nogle af dem nødt til at side i døråbningen uden skygge for solen, hvis alle kom samtidigt.   Undervisningen foregik på en tavle, der bestod af en sortmalet murstensvæg.... Men ungerne lyste af en salighed over at gå i skole…  
Organisationen jeg var inviteret af, og siden samarbejdet med - TellusArt.org var indstillet på at samarbejde med skolen, Og har siden støttet udviklingen af skolen, bla. til bedre fysiske muligheder.

          

I dag er skolens navn TellusArt Academy – hvilket eleverne er vældig stolte af.  En ny skolebygning er under opbygning - på nuværende tidspunkt er der 6 klasserum og to toiletter – et for drenge og et for piger.
Der er en god legeplads/skolegård - stadig 150 elever fra 3 til 11 år.
Lærerstab, er blevet større – nogle få med, og mange stadig uden en egentlig læreruddannelse.

Siden 2015 har jeg været meget optaget af, at inspirere og træne til en mere moderne og elev engageret undervisning.
Siden 2017 har jeg gennemført et 10 dags undervisnings trænings forløb to gange om året. Det har gennem tiden udviklet sig og i dag er der lærer der søger skolen for at undervise med denne mere elevvenlige metode. Træningen heder Creative Teaching Skill Traening, og efter gennemførsel modtager lærerne som anerkendelse et certifikat.

 

       

 

Jeg har siden 2011 haft i flere kunst projekter, med primær fokus i Danmark – der alle økonomisk har et direkte sammenhæng med denne skole.

Det startede med et ”kvinde kunst projekt” med titlen ”100 kvinder giver mønter”.
Her deltog 100 kvinder, der i en periode på et år, lagde småmønter i en pose -syet af stof fra landsbyen.
Penge gik ubeskåret til, ting jeg købte, der kunne give disse børn bedre mulighed i skole regi. 
Det blev i første omgang til køb -af skolemøbler, 600 engelsk og hindi bøger til et skolebibliotek, og et drikke vands rensningsanlæg på skolen.  

Året efter kunne vi, for de penge også bygge et langt gyngestativ med 12 gynger.


Andre projekter med forbindelsen mellem GLÆDEN VED AT GIVE i Danmark og udviklingen af TellusArt Academy:

 -TALP som er et løntilskuds projekt - hvor man i en fire års periode giver månedelige gaveandele a 50 kr.  læs mere

 -GAVE BEVISER som fungere som "gaven" - pengene går til skolens videre udbygning, beløbet er 100 eller 200 kr, og derfra frit.

 -SKOLEUNIFORMER til de elever hvor familierne ikke har råd til en skoleuniformen - beløbet er 120 kr.

For alle pengene der kommer ind i dette projekt sørger jeg får, at de går ubeskåret til køb til skolen.

 

 

Interesseområdet - "hvad det gir til en selv, når man gør eller giver noget til en anden" -  er der flere værker på vej.

Der er mange opgaver, der kan løftes i Indien  –  men for mig er det meget væsentligt, at have et fokus rettet imod vores egen gøren…

 Med venlig hilsen   Pernille Toft Lund     

Tilbage